Home » Women in Business » Kvinfo: Plads til forbedring af ligestillingen i Danmark
Ligestilling

Kvinfo: Plads til forbedring af ligestillingen i Danmark

Henriette Laursen, Direktør i Kvinfo. Foto: Steen Brogaard

De fleste opfatter Danmark som et foregangsland, når det kommer til ligestilling mellem kønnene. Direktør for Kvinfo mener dog stadig, at der er en del rum for forbedring.

I Danmark er der en udbredt myte om, at vi har ligestilling mellem kønnene. Den skal vi gøre op med. Viden og forskning peger på, at der stadig er væsentlige uligheder. Myten om lighed forhindrer os i at arbejde konstruktivt med at opnå ligestilling, mener direktør i Kvinfo, Henriette Laursen.

Traditioner, mænd i ledelsen og MeToo

Henriette Laursen peger på tre indikationer på, at der er et stykke vej endnu:

  1. Store dele af uddannelses- og arbejdsmarkedet er kønsopdelt i traditionelle mande- og kvindefag. Det betyder f.eks. at meget få kvinder arbejder med IT. De er derfor ikke med der, hvor vores fremtid designes.
  2. Virksomhedsledelserne er fortsat domineret af mænd. Også selvom forskning viser, at diversitet i ledelse både giver bedre bundlinje og bedre produkter.
  3. MeToo-bevægelsen understreger, at seksuel chikane og seksuelle overgreb langt fra er udryddet. Kvinder deltager derfor ikke på lige fod hverken på arbejdsmarkedet eller i demokratiske fora.

Godt momentum for at ændre vanerne

“Forandringerne kommer ikke af sig selv eller automatisk over tid. Når jeg ser tilbage på starten af min karriere, er det mange af de samme problemstillinger, vi har i dag,” siger Henriette Laursen.

Hun mener dog, at der er gode muligheder for at løfte ligestillingen.

“Det lader til, at vi har momentum i øjeblikket. De unge er meget optagede af ligestillingsdagsordenen, og flere og flere virksomheder har fokus på at knække kurverne. MeToo-bevægelsen var også en brat opvågnen for mange,” siger Henriette Laursen.

Øremærket barsel skaber ligestilling

Henriette Laursen har nogle bud på, hvad vi kan gøre på samfundsniveau.

“Øremærket barsel til mænd i andre lande har vist, at det kan ændre rollefordelingen i hjemmene. Det gør kvindernes position på arbejdsmarkedet stærkere, mens mændene styrker relationen til deres børn. En mere ligelig fordeling af barslen mellem forældrene bryder nogle mønstre, der ikke bare har betydning for ligeløn og karriereudvikling, men også for familiernes trivsel,” fortæller hun.

Afgørende indflydelse i institutionerne

Institutionerne spiller en vigtig rolle for børnenes identitetsudvikling. Derfor bør man også styrke undervisningen i ligestilling og køn på pædagog- og læreruddannelserne.

“Når børn starter i skolen, er pigerne ofte bedre til matematik end drengene. Men på et tidspunkt overhaler drengene pigerne. Pigernes selvtillid på området daler, og det indikerer, at der sker en påvirkning, som ændrer deres selvopfattelse.”

Biologien får for stor magt

Den biologiske forskel vil Henriette Laursen ikke afvise betydningen af, men den kan ikke forklare alle ulighederne.

“Jeg kan ikke afvise, at der er en biologisk-psykologisk forskel. Men vi har tendens til at tillægge den alt for stor betydning. Biologien kan ikke alene forklare, at kvinder får mindre i løn og sjældnere bliver ledere,” siger hun og foreslår et par løsninger.

Vi skal blive bedre til at tale om løn

“Vi skal blive bedre til at tale mere åbent om løn. Det tror jeg vil kunne gøre os mere opmærksomme på, hvornår vi gør forskel på mænd og kvinder. Og så skal vi have flere rollemodeller, som kan vise de små piger og drenge, at de kan det samme – at de har de samme muligheder og rettigheder.”

Next article