Home » Attraktiv arbejdsplads » Sund frokostordning er vejen til øget produktion i virksomheden
Attraktiv Arbejdsplads

Sund frokostordning er vejen til øget produktion i virksomheden

Foto: Pexels
avatar

Lene Toft Johansen

Mad- og måltidskonsulent ved Kost & Ernæringsforbundet

Foto: Thomas Rønn

En frokostordning med varieret kost og nye smagsoplevelser er vejen til sundere medarbejdere, der ofte finder værdi i samværet omkring et fælles måltid.

”Når man ser på fordelingen af mad over en hel dag, udgør frokosten på jobbet en væsentlig del. Vi har en mængde energi, vi skal have i løbet af dagen. Hvis vi slet ikke spiser i den tid, vi er på arbejde, kan vi simpelthen ikke nå at få nok.

25-35 procent af det daglige energiindtag skal man have til frokost. Vi skal have puttet ’brænde på bålet’, for at vi i det hele taget kan arbejde,” siger Lene Toft Johansen, Mad- og måltidskonsulent ved Kost & Ernæringsforbundet. For at sikre sund kost i frokostpausen henviser Lene Toft Johansen til Fødevarestyrelsens ’Måltidsmærke’. Det opstiller principper for 9 forskellige typer madtilbud – f.eks. frokostretter, sandwich, pålægs- og salatbuffet – baseret på de ti officielle kostråd.

1 million færre danske madpakker

Det vigtigste kostråd er at spise varieret.

”En frokostordning på arbejdspladsen kan i den grad være med til at sikre variation. Det skal ses i modsætning til at spise den sædvanlige madpakke med leverpostej. I en frokostordning giver man som leder muligheden for, at de ansatte kan spise varieret,” siger Lene Toft Johansen.

Mange dropper nu også den sædvanlige madpakke. Ifølge en undersøgelse fra Landbrug og Fødevarer spiste danskerne en million færre madpakker i 2017 end i 2015. Det skyldes bl.a., at ’convenience’-markedet er stigende.

”Efterspørgslen efter hurtige måltidsløsninger er stigende, og både take-away steder og supermarkeder udvider sortimentet af convenience-produkter. Mulighederne for at købe en måltidssalat eller en sandwich er steget de senere år – også uden for storbyerne,” siger Lene Toft Johansen.

Convenience-måltid er ikke altid den bedste løsning

Men convenience-måltidet er ikke altid så sundt, som det ser ud til. Man bør studere næringsdeklarationen grundigt eller gå efter de nøglehulsmærkede løsninger. ”Man kan købe meget lidt indhold, men meget hurtig energi uden at næringstætheden er særlig stor. Altså uden særligt mange kostfibre, vitaminer og mineraler. Man bliver f.eks. mere mæt af en sandwich lavet på brød med fuldkorn fremfor på hvidt toastbrød,” siger Lene Toft Johansen.

”Efterspørgslen efter hurtige måltidsløsninger er stigende, og både take-away steder og supermarkeder udvider sortimentet af convenience-produkter. Mulighederne for at købe en måltidssalat eller en sandwich er steget de senere år – også uden for storbyerne,” siger Lene Toft Johansen.

Men convenience-måltidet er ikke altid så sundt, som det ser ud til, og man bør studere næringsdeklarationen grundigt eller gå efter de nøglehulsmærkede løsninger. ”Man kan købe meget lidt indhold, men meget hurtig energi uden at næringstætheden er særlig stor, dvs. uden særligt mange kostfibre, vitaminer og mineraler. Man bliver f.eks. mere mæt af en sandwich lavet på brød med fuldkorn fremfor på hvidt toastbrød,” siger Lene Toft Johansen.

En god frokostordning bidrager til generel trivsel

Ud over sund mad giver en frokostordning også medarbejderne en pause med tid til socialt samvær med kollegerne samt idéer til sund mad til at lave derhjemme. ”En kantine er jo også fællesskab. Det skaber trivsel, at man får holdt en pause og socialiserer med sine kolleger. Og med et sundt måltid går man mæt derfra uden at tage på. Det bedste en kantine kan gøre for sine kunders sundhed er at tilmelde sig Fødevarestyrelsens Måltidsmærke. Så sikrer man sig, at kunderne får den rigtige mængde og den rigtige fordeling. Og noget af det, som frokostordningen også kan, er at give inspiration til det, man laver derhjemme. Man kan nemt forhøre sig om, hvordan de f.eks. har lavet den fantastiske kålsalat, man lige har nydt,” siger Lene Toft Johansen.

Next article