289 mia. euro afskrives hvert år samlet set af de europæiske virksomheder på grund af manglende eller forsinkede betalinger. Finanskrisens lange skygge slynger sig dermed på sin vis stadig om mange virksomheder. Det gælder især også danske eksportvirksomheder, hvor mere end halvdelen, ifølge en analyse fra advokatfirmaet Kromann Reumert, bliver ramt af manglende betalingerne fra kunder.
En anden betalingskultur
”Eksporterende danske virksomheder støder i sagens natur ind i nye markeder, hvor betalingskulturen kan være en anden end den, de kender fra Danmark. Mange opdager ikke problemet, før de står midt i det, og det kan have store konsekvenser for likviditeten og i værste fald være fatalt for virksomhedens overlevelse,” siger Chefkonsulent i Dansk Industri, Marie Gad.
Kreditpolitik og betalingsaftaler
Kreditpolitik og betalingsaftaler afgøres ofte i skæret af aftalefrihedens skarpe kommercielle lys. Selvom lovgivningen anbefaler 30 dage som standard kredittid, åbner reglerne op for undtagelser, når det udtrykkeligt aftales og ikke er klart urimeligt over for kreditor. Det betyder i praksis, at det typisk er økonomisk stærke og større virksomheder, som har bestemmelsesretten til at definere betalingsvilkår over for en mindre underleverandør. Af den grund anbefaler Marie Gad, at danske virksomheder, der eksporterer, formulerer en klar strategi for kreditgivning. ”Det er helt afgørende med en tydelig kreditpolitik, at virksomheden går strategisk til værks for at sikre sig mod økonomiske risici som følge af sene eller udeblivende betalinger og finder ud af, hvordan de vil håndtere forskellige finansielle scenarioer, og hvilke sikringsinstrumenter de vil benytte sig af,” siger Marie Gad.
Måske vil dette også interessere dig: Derfor er dansk eksport udfordret af sprog- og kulturbarrierer
Råd til kreditpolitikken
Hun mener, at det første, virksomheden skal beslutte sig for, er hvilke kredittider, man kan leve med i forhold til forskellige segmenter produkter og kundetyper. ”Virksomheden må kende sin smertegrænse for økonomiske konsekvenser af manglende betalinger. Først derefter kan den strategisk tage stilling til hvilke instrumenter og kreditpolitiker, der kan modvirke dem”, forklarer hun og anbefaler, at virksomheden taler med sin bank og et kreditforsikringsselskab om mulighederne for bankkreditter, kreditforsikring og remburser. ”Det er også en god idé at kigge på kreditordninger og finansieringsmuligheder, som kan etableres uden om banken. Det kan f.eks. være factoring, eksportkreditordninger eller supply chain finance, hvor større virksomheder bl.a. tilbyder hurtigere betaling mod rabatter”.
Research i betalingskultur
Kreditvurderinger af samarbejdspartnere, eksempelvis gennem rating bureauer er, ifølge Marie Gad, altid et godt udgangspunkt for en vis økonomisk sikkerhed, men der er ingen garantier. ”Kreditvurdering anbefaler jeg altid, men omverden ændrer sig hele tiden, og f.eks. skal virksomheder være opmærksomme, når samarbejdspartneres selskaber skifter juridisk karakter. Det kan betyde helt nye finansielle betingelser eller være et signal om, at kunden er i vanskeligheder, og derfor skal kreditvurderinger udføres løbende og ikke kun én gang,” siger hun og gør samtidig opmærksom på, at virksomhederne selv kan gøre meget for at danne sig et indtryk af en ny kundes betalingskultur. ”Spørg andre leverandører og rundt i virksomhedens netværk efter erfaringer og vurderinger. Mange gange giver det gode oplysninger, som kan bruges til at vurdere en konkret ny relation.”