Home » International Handel » Eksportvirksomheder vinder stort på certificeringer
Certificering

Eksportvirksomheder vinder stort på certificeringer

Philipp Schröder
Philipp Schröder
Foto: Lars Kruse
avatar

Philipp Schröder

Professor og leder af Tuborg Research Centre for Globalisation and Firms ved Aarhus Universitet

Arbejdet med certificeringer er afgørende for danske virksomheders eksportsucces.

Tal fra erhvervsundersøgelsen ’Eksportens DNA’ viser, at blot fem til seks procent af de danske virksomheder eksporterer varer, og at kun få har knækket koden, eftersom blot 10 procent af de eksportaktive virksomheder står for op mod 90 procent af den samlede eksport. Philipp Schröder er professor og leder af Tuborg Research Centre for Globalisation and Firms ved Aarhus Universitet, står bag undersøgelsen, og han er ikke i tvivl om, at arbejdet med certificeringer er en af hjørnestenene i at gøre danske virksomheder mere konkurrencedygtige.

Certificeringer dokumenterer seriøsitet

”Man kan sammenligne det at blive for eksempel ISO-certificeret med at tage et kørekort. Det er ikke bare et spørgsmål om at få de rigtige papirer, men også at man som virksomhed rent praktisk bliver skarpere på at ”køre” sin forretning”, siger han. Han understreger også, at certificeringer også enormt vigtigt i forbindelse med ’business to business’-handel. Det er en nemlig en måde at dokumentere seriøsitet og stabilitet på over for potentielle samarbejdspartnere, forklarer Philipp Schröder. ”Mange små virksomheder bliver nødt til at være enormt påpasselige, når de skal vælge samarbejdspartnere i udlandet, fordi én dårlig ordre kan vælte forretningen. Internationale certificeringer bliver altså i mange henseender anset som en blåstempling, der kan lande kontrakter, man ellers aldrig ville have fået”.

Next article